Kære kunde og samarbejdspartner
Udviklingen og udbredelsen af Coronavirus COVID-19 betyder, at Accounting.dk på lige fod med andre organisationer naturligvis må agere ansvarligt. Vi tager derfor en række forholdsregler og forbereder os på mulige scenarier, som kan udfordre driften, som den ser ud i dag.
I den sammenhæng opfordrer vi kunder og samarbejdspartnere til at følge de to nedenstående anbefalinger, som skal sikre fremdrift i vores opgaveløsning og sikre jeres og vores egne kollegers ve og vel.
– Vores medarbejdere vil i stor udstrækning i den kommende tid arbejde hjemmefra, og det vil medføre en øget koordinering og en ny arbejdssituation.
Vi vil gøre vores yderste for at være tilgængelige og sikre en god drift på trods af de særlige omstændigheder. Vi vil bestræbe os på hurtigst muligt at tage kontakt vedrørende aftalte og igangværende opgaver.
For at sikre at vi er forberedte og klar på en sådan situation, opfordrer vi også vores kunder og samarbejdspartnere til så hurtigt som muligt at indsende de nødvendige materialer, som vi har brug for i vores opgaveløsning. Det vil hjælpe os med at planlægge og sikre driften i de kommende måneder.
– Vi opfodrer til, at fysiske møder afvikles pr. telefon eller online som videomøder i stedet. Vi vil gøre vores bedste for at være i tæt dialog med dig herom.
Dette er en helt særlig situation, og vi vil som organisation naturligvis gøre vores for at bidrage til, at vi alle kommer så godt igennem den som muligt. Vi håber på din forståelse.
Har du spørgsmål beder vi dig rette henvendelse til din kontaktperson her hos os. Du er også velkommen til at kontakte os på vores hovednummer 48 14 45 33.
Du kan ligeledes finde kontaktinformation på vores medarbejdere på vores hjemmeside: accounting.dk/moed-os/
Hjælpepakke til virksomheder
Regeringen fremsætter i dag et hastelovforslag med fire tiltag, der holder hånden under danske virksomheder og lønmodtagere ved at styrke virksomhedernes likviditet. Læs mere her: skat.dk